Smed hos Fractum

Hør mere om hverdagen som smed hos Fractum

Hos Fractum bygger vi store maskiner, der knuser beton, sten og stål – og sender dem ud til kunder over hele verden. Det er arbejde med både vægt og faglig tyngde.

Hos os er det ikke kun traditionelle svejseopgaver. Vi udvikler løsninger, der skal kunne holde til ekstreme kræfter – og du er med i hele produktionsprocessen, og kan se resultatet af dit arbejde i den endelige løsning.

For os, der har været i faget i nogle år, betyder det noget, at man stadig bliver udfordret, og at der er nyt at lære.

Smed hos Fractum

Som smed hos Fractum oplever du en hurtig indlæringskurve. Opgaverne kan være teknisk krævende, og du skal være indstillet på at tage styring over dine egne arbejdsopgaver. Du har stor indflydelse på din arbejdsdag, og der er altid en kollega i nærheden, hvis du har brug for sparring eller mangler et godt råd.

Der er ikke langt fra tanke til handling, og du får hurtigt ansvar som smed hos Fractum. Det er frihed under ansvar og du er med til at bestemme din arbejdsdag. Det er Ikke fordi vi mangler styring, men fordi vi stoler på hinanden og ved, at vi kan vores fag.

Hos Fractum er vi alle ligeværdige uanset funktion og faglige kvalifikationer – der er ikke nogen, der føler sig mere værd end andre.

Det handler ikke kun om stål og slagkraft – det handler om at lave holdbare løsninger, der også har betydning i fremtiden.

Smed hos Fractum