Bliv en del af Fractum

Send os en uopfordret ansøgning

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives i deres job. Her er frihed under ansvar, og fleksibilitet i hverdagen.

Direktør Thorkild Stokholm

Bliv en del af et innovativt team

Mange af vores ansatte kommer med en baggrund som ingeniører eller en faglig uddannelse inden for smedefaget. Hos Fractum er det kombinationen af teknisk viden, håndværksmæssig præcision og nysgerrighed, der driver udviklingen fremad.

Du kan blive vores næste kollega, hvis du trives med:

  • At være en aktiv del af et velfungerende team med en flad ledelsesstruktur, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden stærke.
  • At indgå i en uformel, værdidrevet virksomhed, hvor initiativ, knowhow og praktiske færdigheder bliver både værdsat og belønnet.
  • At tage ansvar og have mulighed for at præge løsninger – fra idé og udvikling til test og implementering i praksis.
  • At være en del af en organisation, hvor hverdagen kan byde på både fordybelse i detaljer og samarbejde om de store linjer.

Vi er på en rejse mod at udvikle, levere og installere verdens største hammer – og vi har brug for kolleger, der har lyst til at bidrage med deres kompetencer, engagement og idéer. Hos os bliver du ikke bare en medarbejder; du bliver en vigtig del af en fælles ambition om at sætte nye standarder i branchen.

Om Fractum

Fractum er en global Engineering virksomhed, med hovedkvarter i Fredericia, der udvikler og fremstiller verdens største hammer. Fractum blev etableret i 2004 og har igennem årene positioneret sig som en førende udvikler og leverandør af innovative og omkostningseffektive løsninger til nedbrydning i stålindustrien, minedrift, stenbrud samt knusning af armeret beton.

Inden for det sidste årti har Fractum gennemgået en betydelig udvikling og hjælper i dag stål-, minedrift-, stenbruds- og nedrivningsvirksomheder over hele verden med at forbedre og forenkle deres drift. Fractum har kontor og samarbejdspartnere i Afrika, Chile, Kina, Sydkorea, Mellemøsten og Rusland.

På hovedkvarteret i Fredericia arbejder ingeniører, smede og montører med projekter inden for udvikling, fremstilling og montage af de store nedbrydnings- og hammerløsninger, der løbende shippes fra Fredericia til Fractums kunder og samarbejdspartnere over hele verden.

Skal du være en del af teamet?

Send os en uopfordret ansøgning i dag, og bliv en del af et fællesskab
hvor vi sammen udvikler os!

Jobbet som ingeniør

Som ingeniør hos Fractum er du med til at udvikle og optimere banebrydende hammerteknologi til global industri. Du spiller en central rolle i at skabe innovative løsninger, hvor styrke, præcision og sikkerhed går hånd i hånd.

Bliv smed hos Fractum

Som smed hos Fractum arbejder du med store stålkonstruktioner i høj kvalitet og præcision. Du bliver en vigtig del af produktionen bag vores avancerede hammerteknologi, der bruges globalt i tung industri og minedrift.

Uopfordrede ansøgninger

Vi er løbende på udkig efter nye og dygtige kollegaer. Send os en ansøgning om din uddannelsesmæssige og faglige baggrund, og om hvorfor du er et godt match for Fractum.

Vi tager løbende imod uopfordret ansøgninger

Har du lyst til at blive en del af vores team? Send os en uopfordret ansøgning.
Husk at vedhæft dit CV, ansøgning og andre relavante filer.